|Home | Project Home | Lists | Forums|
francaisFrancais
 
 


slicKer

En samling programmer som udgør et alternativ til vores elskede kicker.

Slicker består af tre hoved-dele: Kort, Hjælperen og en Job-liste. Alle kan bruges sammen med hinanden, med eller uden Kicker, og hver for sig.


Kort

Kortene udgør en beholder for applets som kan lægges op ad skærmkanten og gemmes udenfor denne. Disse kort kan stakkes og give en dynamisk arbejdsflade.

Der er flere dele på hvert kort: Titel, Notificeringsikon, Mere-pil, Appletområde, Kør-knap og Pop-up.

Titlen vil normalt give kortets titel, men andre ting kan også lægges i dette område, så som en hurtig-starts menu, mixer eller Instant Messenger kontroller.

Notificeringsikonet giver kortet en måde at kommunikere med brugeren når kortet er gemt. Hvis mere end en applet har brug for dette vil ikonet blinke og, om nøvendigt, skifte mellem de givne ikoner.

Popup området giver kortet mulighed for at kommunikere med brugeren på en mere påtrængende måde som giver brugeren mere information. Brugeren vil have mulighed for at bestemme hvor lang tid denne popup skal være synlig, eller om den skal vente på at brugeren gør noget (alt dette bestemmes per applet). Alle applets har mulighed for at tilsidesætte dette i tilfælde af kritiske beskeder, men brugeren skal til enhver tid have mulighed for straks at gemme denne popup igen, samt kontrollere alle effekter brugt til at vise den.

Appletområdet er der, hvor applets bliver vist. Alle applets bør have et layout som gør det muligt for kortet at omarrangere inholdet alt efter om kortet er på top eller bund, eller venstre eller højre side af skærmen. Eksempler på applets er K-menuen, kprocess, sysinfo, PIM, IM og medie-afspillere. Også en Bruger-menu vil være indbygget i kortene for at tillade brugere at bugge en brugerbestemt menu.

Mere-pilen indikerer om kortet er vist eller gemt, og giver også et "ikke-aktivt" område some brugeren kan klikke på for at udfolde eller gemme kortet.

Kør-knappen er et område under titlen, som forbliver i bunden af kortet når det bliver vist. Dette giver applet-udviklere mulighed for at lave kort med avancerede funktioner, så som K-menuens hurtig-starts område eller Instant Messenger kontroller.


Hjælperen

Hjælperen er et hjørne-stykke til Slocker som giver en konstant, "hård" flade. Hjælperen er delt i to, Skyggen og Skeden, og er hjem til alle mini-appletterne.

Skeden er et område hvor de mini-applets som bør være synlige til enhver tid (volumen, batteri, hurtigstarts-knapper), og er hvor Skyggen gemmes.

Skyggen indeholder mini-applets som er mindre nødvendige og kan gemmes bag Skeden.

Mini-applets er små applets som normalt vil være af ikon-størrelse, men som kan være bredere (for eksempel uret). Disse applets har specialiserede menuer som kan indeholde genvejsmenuer (for eksempel: en PIM hvis menu kan være job som en PIM udfører, e-mail addresser, e-mail mappe-liste, kalender med todo-liste, o.s.v., o.s.v.)

Mini-appletterne har også, ganske som normale applets, mulighed for at lave Popups for at gøre brugeren opmærksom på ny information.


Job-listen

En typisk job-liste med ikke så typiske kendetegn... Job-listen er et "organisk" program som udvider eller trækker sig sammen som nødvendigt (med hensyn til brugerens indstillinger). Et gennemsigtig vindue op mod skærmkanten som organiserer dine kørende programmer ifølge sine indstillinger. Kan også kaldes som et kort eller som en mini-applet.

 
 
SourceForge Logo